INTERIOR, LIFESTYLE & TRAVEL

de lux tunsalat

de lux tunsalat


For noget tid siden, havde i muligheden for, at ønske nogle blogindlæg. Et af ønskerne var, at i ville have flere madopskrifter. Jeg kan ligeså godt sige fra start af, at jeg ikke bliver en madblogger. Men jeg vil meget gerne dele madopskrifter i ny og næ med Jer.

Vi er mange som har en travl hverdag med enten: skole, arbejde, børn, fritidsaktiviteter osv. Og så har vi bare ikke altid tid til, at stå flere timer i køkkenet. I år har vi virkelig en fantastisk sommer, og det er ikke fordi, at vi på nogen måder har lyst til at spise sovs og kartofler.
Hjemme hos os, må det faktisk gerne være noget koldt og let mad. Derfor vil jeg nu gerne dele denne lækre tunsalat opskrift med Jer. Den er sund, lækker og nem at lave.

De Lux tunsalat:

2 dåser tun (i vand)
En halv citron(saft) (Du kan også bruge 1. tsk. Sennep).
3 spsk. Skyr 0,2%
3 store gulerødder (revet)
En hel pose økologisk frisk spinat.
1 lille rødløg
1 spsk. Pesto (Tjek altid det er uden sukker. Gå efter det økologiske)

Mix ingredienserne sammen til en stor lækker tunsalat. Spis tunsalaten til rugbrød eller groft brød. Eller som vi har gjort, lavet små rugbrødschips.

Rugbrødschips:
Skær rugbrødsskiverne i trekanter og læg derefter de tyndtskåret skiver rygbrød på en bageplade med bagepapir. Pensel dem med olie, drys dem med groft salt og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter.

Pift gerne tunsalaten op med et blødkogt æg. Kan også anbefale at i pifter den op med kalkunbacon. VELBEKOMME!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *